Hvorfor stemme på mig ?
Jo - Jeg har faktisk temmelig meget på hjerte for, at gøre Danfoss til et endnu bedre sted at arbejde. Jeg vil arbejde for, at det er trygt at være ansat hos Danfoss – især den psykologiske tryghed. For når vi føler os trygge, trives vi, og trivsel skaber resultater.
Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og derfor skal vi hele tiden udvikle og uddanne – både medarbejdere og ledere. Forestil dig, hvis det var muligt, at sende alle medarbejdere på et 3 dages kursus i mental sundhed ? Trivsel skal prioriteres i praksis ude på gulvet. Mindre snak, mere handling. Uanset køn, seksualitet, nationalitet eller tro skal alle behandles ens – og ens løn for ens arbejde skal være en selvfølge. Samtidig skal vi skabe rammer for et arbejdsliv i balance, for det er grundlaget for både trivsel og høj performance.
Så hvorfor skal du så stemme på mig?
Jeg brænder for mennesker og deres trivsel – og jeg står for moral, etik og professionalisme i enhver situation. Jeg er vedholdende og ikke bange for at udfordre, når det er til gavn for både medarbejdere og virksomheden.
Mit stærke netværk på tværs af Danfoss giver mig indsigt i hverdagen på vores mange lokationer, og jeg arbejder for diversitet og inklusion på alle niveauer. Jeg forstår balancen mellem at beskytte Danfoss' forretning – og sikre medarbejdernes interesser.
Derfor, Stem på mig, hvis du gerne vil se positive forandringer for dig som medarbejder og menneske i Danfoss A/S.
